fbpx

Det kan også være, at du faktisk bliver lidt julestresset. For der er meget at nå og meget at gøre, før den perfekte juleaften løber af stablen. Og vi kommer let til at springe den daglige motion over eller ubevidst at overspise af den grund.

Juleaften nærmer sig og alt skal være klar – men er du?

af | Selvudvikling

Alle juleaktiviterne og forberedelserne, der stiger i takt med, at højtiden nærmer sig, kan nemt gøre, at du lader paraderne falde i forhold til slik, alkohol og alle de gode sager. Måske tænker du, at du har fortjent al den gode julemad og julegodterne, så pyt med juleaften, der er frit slag på alle hylder. For du begynder at passe på dig selv igen i morgen. Ikke?

I morgen kan så let blive til i overmorgen eller i det nye år. Og selv om du har været god, så sniger der sig lige et par kilo på gennem de store festaftener – æv. Men stop, det er aldrig lige meget, og når din hjerne eller en kur får det til at lyde som om, at det er nemt at smide overvægten igen, så er det en stor, fed løgn. Det kan også være, at du faktisk bliver lidt julestresset. For der er meget at nå og meget at gøre, før den perfekte juleaften løber af stablen. Og vi kommer let til at springe den daglige motion over eller ubevidst at overspise af den grund. Vi har samlet lidt taktiske tricks til juledagene, der måske kan være en hjælp for dig:

  • Gå en formiddags- eller eftermiddagstur.
  • Beslut, hvilken juleaften du gerne vil have. Hvor meget vil du spise af maden og godterne. Fald ikke i en af grøfterne at være meget restriktiv eller totalt give los. Men find en vej midt imellem, og nyd din mad.
  • Sørg for, at der er masser af grønt, så der er grønsager at spise sig mæt i.
  • Rækker du ud efter mere mad, selvom du ikke er sulten længere? Se, om du kan fokusere på noget andet: samtalerne, gaverne eller børnene.
  • Du kan også lige give det en tanke: Er det kalorierne værd? Gider du slide for at smide kalorierne i næste uge? Gider du have ondt i maven af den uvante mad?
  • Smag, smag, smag og stop så, når den gode smag aftager.
  • Kører stemningen op? Træk vejret og smil.

Rigtig glædelig jul med mere passion.

 

Vi har udviklet en notesbog til december specielt til dig, der tør og vil mere

Bogen er designet, så du kan tage den frem hver dag i december og arbejde et spadestik dybere ned i, hvad der virker for dig. Du kan bruge bogen selvstændigt eller sammen med vores podcast, træningsprogrammer og inspiration til opskrifter på slankmedpassion.dk og fælleskabet i Facebookgruppen Slank med Passion.  Bogen vil holde dig på sporet, så du hver dag tager endnu et skridt i den retning, du ønsker. Det er ikke magi. Det er vedvarende fokus. Og det, du fokuserer på, får du mere af.

Køb bogen her.

Eller læs mere om Slank med Passion her.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *